HAR DU BRUG FOR HJÆLP?
Voi swirl

Vælg Land

More languages

(Automatic translations by Google Translate)

Frequently Asked Questions

1. BRUGSBETINGELSER

Er der en aldersgrænse for at køre på Voi?

Ja. Du skal være mindst 18 år gammel for at køre på en Voi. Beklager børnis!

Er der en maks. belastningsvægt for jeres el-løbehjul?

Ja, den maksimale belastningsvægt for en Voi er 100 kg. Bemærk at denne vægtgrænse også inkluderer alt andet, du har med på el-løbehjulet som for eksempel en indkøbspose eller en rygsæk 🎒

Hvilke trafikregler skal jeg følge?

Følg færdselsreglerne for cyklister!

  • Brug cykelstierne;
  • Vær ikke i vejen for fodgængere og biler;
  • Tilpas din hastighed efter dine omgivelser;
  • Kør efter de lokale trafikregler;
  • Vær klog og brug hjelm
  • En hjelm beskytter dit hoved og din fantastiske hjerne!

Prøv vores online trafikskole RideLikeVoila for at lære om trafikreglerne for el-løbehjul!

❌ Det er forbudt at køre i påvirket tilstand. Dette er en overtrædelse af Vois brugsvilkår og de fleste europæiske trafiklove. Kør sikkert!

Hvor mange må man være på én Voi?

Kun én person per el-løbehjul. I må aldrig køre to på den samme Voi. Det er ekstremt farligt og du kan virkelig komme til skade. Du gør faktisk os og andre omkring dig bekymrede 🥺 Tænk på din egen og andre trafikanters sikkerhed, okay?

Skal jeg have hjem på, når jeg kører på en Voil?

Det er ikke lovpligtigt at have hjelm på, når du kører på en Voi, men kloge mennesker gør det alligevel 😀 Vi tænker sådan her: en hjelm får dig til at se sej ud, fordi den får dig til at se klog ud!

Så vi anbefaler helt klart, at du altid har hjelm på, når du kører på el-løbehjul. Kør sikkert, Voi-venner 🛴💨

2. KØRSEL OG PARKERING

Hvordan kontakter jeg support?

Vores support står altid klar til at hjælpe dig! Vil du i kontakt med os, så følg bare disse nemme trin!

Du kan enten sende os en besked via appen ved at trykke på "Hjælp" i menuen og derefter på besked-ikonet i nederste højre hjørne ELLER e-maile os på support@voiapp.io.

Vores support vil vende tilbage til dig inden for 24 timer.

Når jeg forsøger at afslutte min tur, siger appen, at jeg er i en forbudt parkeringszone. Hvad skal jeg gøre?

Vois el-løbehjul kan kun parkeres inden for vores operative zoner, som er områderne markeret med hvidt på kortet i appen. Grænserne for Vois operative zoner er repræsenteret med en rød streg i appen.

Der findes også steder inden for den røde streg, hvor det er umuligt/forbudt at parkere! Hvis du prøver at parkere din Voi i en forbudt parkeringszone, bliver du bedt om at tage Voien tilbage til en operativ zone. Hvis du afslutter din tur i en forbudt parkeringszone, kan det medføre et strafgebyr! 💸

Hvis du har problemer, så kontakt os! Opgiv venligst el-løbehjulets ID (de 4 cifre på styret) og giv os en kort beskrivelse af, hvad der skete. Vores support er klar til at hjælpe dig!

3. BETALINGER, CREDITS OG LOYALITETSPROGRAM

Har Voi et loyalitetsprogram?

Ja, vi har et loyalitetsprogram 🤩

Programmet er designet til at belønne vores brugere for, hvor meget de bruger Voi. Jo mere du voier, jo flere penge sparer du.

Hvordan virker det?

  • Du optjener point fra din første tur.
  • Hver tur giver dig 10 point (vær opmærksom på, at du kun bliver tildelt point for ture der varer længere end to minutter).
  • Når du når et vist antal point, bliver du opgraderet til det næste niveau og opnår en ny rabat på turprisen.

Hvilke niveauer og rabatter findes der?

  • Rookie - det første niveau i vores loyalitetsprogram, hvor du starter med at optjene point (0% i rabat);
  • Amateur on Wheels - 10% i rabat;
  • Expert Mile-Eater - 20% i rabat;
  • Guru of Voiland - 40% i rabat.

Hvor kan jeg se mit niveau i loyalitetsprogrammet?

For at se dit nuværende niveau kan du enten trykke på badget i øverste højre hjørne af appens startside, eller gå til din profil og derefter trykke på badget under dit telefonnummer. Her kan du finde følgende informationer:

  • Dit nuværende niveau;
  • Hvor mange point du mangler for at forblive på dit nuværende niveau/ blive opgraderet til næste niveau;
  • Hvor mange dage du har til at indsamle de manglende point i.

Bemærk: Vores loyalitetsprogram er en ny funktion og kan ændres.

Hvad er et Voi Pass?

Ansvarsfraskrivelse: Vores Voi Passes er en ny funktion og er endnu ikke tilgængelige på alle markeder.

I appen kan du købe et 24-timers eller månedligt Voi Pass som gælder til Vois el-løbehjul. Med vores Voi Pass kan du tage så mange ture, som du vil inden for den gældende periode. Varigheden af hver tur må maksimalt være 45 minutter. For ture med en varighed længere end 45 minutter, opkræves du herefter din lokale standard minutpris. Reserverer du en tur, opkræves du reservationsgebyret.

Et Voi Pass er kun gyldigt i den by, som det er købt til.

For at købe et Voi Pass skal du åbne appen, trykke på “Pung” i hovedmenuen og derefter på “Køb et Voi Pass”. Herefter bliver du videresendt til en side, hvor du kan vælge hvilken type Voi Pass, du ønsker at købe. Her kan du også se de gældende priser og læse mere om, hvordan vores Voi Pass virker.

Prisen på et Voi Pass afhænger af marked og land og kan ændres. Du vil beholde din nuværende pris, så længe du holder dit månedlige Voi Pass abonnement aktivt.

Vores 24-timers Voi Pass deaktiveres så snart, det udløber. Det månedlige Voi Pass fornyes automatisk ved udløbsdatoen af det gamle og beløbet hæves fra din standard betalingsmetode.

Du kan opsige dit månedlige Voi Pass når som helst, før det fornyes. Du kan opsige Voi Passet i appen ved at gå til “Pung” i menuen og derefter klikke på “Opsig Voi Pass”, hvorefter du skal bekræfte din opsigelse. Efter opsigelse af dit Voi Pass kan du stadig bruge det indtil udløbsdatoen.

Bemærk: Når du har taget et Voi Pass i brug, sætter vi dit loyalitetsprogram på pause.

Hvor meget koster det at køre på en Voi?

Prisen på at køre på en Voi afhænger af flere faktorer. Vi opkræver et fastlagt beløb for at oplåse el-løbehjulet, men de resterende omkostninger varierer alt efter hvilken by, dag og tidspunkt, du vælger at leje en Voi på.

Du kan finde informationer om de nuværende gældende priser via appen. Alt du skal gøre er at trykke på et el-løbehjulsikon på kortet, og så viser appen dig de gældende priser for at køre i din by.

4. PROBLEMER MED EL-LØBEHJUL

Jeg har brugt en Voi, der virker til at være beskadiget. Hvad gør jeg?

Kontakt vores support, og fortæl os, hvad der er sket. Din sikkerhed er vores førsteprioritet, og vi vil gerne have, at alle brugere og el-løbehjul har det så godt som muligt ❤️

Jeg har fundet et el-løbehjul, der bipper

Hvis du har fundet en Voi, der bipper, må du meget gerne kontakte vores support og oplyse os om Voiens præcise placering, eller endnu bedre, opgive den 4-cifrede kode, som findes på styret. Så sørger vi for, at den bliver samlet op hurtigst muligt!

Jeg kan ikke oprette forbindelse til el-løbehjulet

Kontroller følgende:

  • Kan du se el-løbehjulet på kortet i appen?
  • Har el-løbehjulet mere end 20% i batteri?
  • Har du slået Bluetooth og data til på din telefon?
  • Har du den nyeste version af Voi appen?
  • Er der dækning på din valgte betalingsmetode?
  • Prøv eventuelt at lukke og genstarte appen.

Jeg kan se en Voi på kortet i appen, som jeg ikke kan finde i virkeligheden

Nogle gange befinder el-løbehjulene sig 50-100 meter fra deres placering på kortet. GPS signaler er ikke altid lige præcise. Se dig omkring.

Måske har nogen prøvet at tage en tur på det uden at låse det op. Måske har nogen parkeret det inde i en bygning 😨

Hvis det slet ikke er til at få øje på i nærheden, så kan du markere det som forsvundet i appen.

Jeg låste en Voi op, men den virkede ikke. Men jeg blev opkrævet et beløb alligevel! Hvordan får jeg beløbet refunderet?

Hvis du har betalt for en Voi, som ikke virkede, så kontakt venligst vores support, og giv en kort beskrivelse af, hvad der skete. Vores venlige medarbejdere står klar til at hjælpe dig med at komme videre! 🛴💨

5. VOI KONTO OG DATABEHANDLING

Jeg har ikke modtaget en SMS med en verifikationskode

For at bekræfte din identitet og sikre din konto, sender vi en SMS med en verifikationskode til dit telefonnummer. Hvis du ikke modtager en kode efter at have registreret et telefonnummer, så prøv venligst følgende:

  • Genstart din telefon for at genoprette forbindelsen til din teleudbyder;
  • Indtast dit telefonnummer igen;
  • Dobbelttjek at din landekode og dit telefonnummer er korrekt;
  • Tryk derefter på "SEND KODE" igen.

Hvis du stadig ikke har modtaget en kode efter at have fulgt disse trin, så foreslår vi, at du prøver at kontakte din teleudbyder angående mulige årsager til, at du ikke kan modtage SMS'en.

Jeg kan ikke logge ind på appen. Hvad skal jeg gøre?

Tjek om du har udført disse trin korrekt:

  • Indtast dit telefonnummer i appen (sørg for, at landekode og telefonnummer er indtastet korrekt);
  • Herefter vil du modtage en SMS med en verifikationskode, som du skal opgive i appen;
  • Hvis telefonnummeret allerede er tilknyttet din Voi konto, burde du kunne logge ind uden probleme;
  • Hvis telefonnummeret ikke er tilknyttet til din Voi konto endnu, så skal du også indtaste din e-mailadresse i appen;
  • Herefter vil du modtage en e-mail med et klikbart link, som du skal trykke på for at verificere din registrering;
  • Hvis linket ikke virker, kan du kopiere koden fra e-mailen og indtaste den manuelt i appen.

Kan jeg leje flere el-løbehjul med den samme Voi konto?

Lige nu findes der ingen mulighed for at leje flere el-løbehjul med den samme Voi konto. Hver bruger skal registreres med deres egen respektive profil for at kunne låse en Voi op. Det er dog muligt at flere brugere kan registrere sig med den samme betalingsmetode. Men tænk dig om: Del kun dine betalingsinformationer med mennesker, du stoler på.

6. FORSIKRING

Er Vois el-løbehjul forsikret i Danmark?

I Danmark er Vois el-løbehjul dækket af en tredjepartsforsikring gennem Gjensidige i overensstemmelse med §105 i Færdselsloven.

7. BÆREDYGTIGHED

Hvor miljøvenlige er Voi?

Vi går meget op i bæredygtighed. Vores el-løbehjul er en langt bedre måde at komme rundt i byer på, end biler er.

Vi bruger den samme type batterier, som Tesla og andre elektriske biler bruger: lithium-ion batterier. Lithium har en langt mindre miljøpåvirkning end bly-batterier og nikkel-batterier. Og så holder de i længere tid. Det er også mere miljøvenligt at genbruge lithium-ion batterier.