Har du brug for hjælp?
Voi swirl

Vælg Land

More languages

(Automatic translations by Google Translate)

Vær ikke et råddent æble

Det tager kun et par sekunder at parkere ordentligt.

Delt bevægelighed og
delt ansvar

Hos Voi tror vi på sikre og inkluderende byer, som man skal kunne leve i. Vi tror på, at bæredygtig transport er bedre for vores byer og for miljøet, og at det er bedre for alle at dele.

Vi vil ikke være i vejen – vi vil være med til at gøre det lettere for alle at bevæge sig rundt. Hvis der er gode parkeringsmuligheder, er elektriske løbehjul ikke i vejen for nogen, og vi kan lade fodgængere og andre trafikanter bevæge sig rundt sikkert og problemfrit. Desværre er infrastrukturen til sikker parkering ikke på plads endnu i mange byer, og derfor bliver vi allesammen nødt til at hjælpe til med at holde gaderne og fortovene frit tilgængelige for alle. De skal selvfølgelig ikke blive til en forhindringsbane.

Ved at deles om bevægeligheden håber vi, at vi igen kan tage de områder i brug, hvor der ellers har været tæt trafik, så vi kan skabe rum, hvor alle kan nå frem til det, de skal – på gåben, cykel eller løbehjul – inden for 15 minutter. Hvis vi skal føre det mål ud i livet er det vigtigt, at alle arbejder på, at det skal lykkes. Husk at det kun tager et enkelt råddent æble at ødelægge hele posen. Derfor håber vi inderligt, at du altid husker at parkere ordentligt og at holde fortovet frit – så alle kan være der.

Så hvordan parkerer man så et Voi løbehjul forsvarligt, spørger du måske?

Parkér pænt og ordentligt. Placér løbehjulet parallelt med en mur, i et cykelstativ eller i en angivet parkeringszone. Hvis du er i tvivl, så er det en god tommelfingerregel, at du kan parkere løbehjulet ved siden af andre forhindringer, der allerede eksisterer.

Lad være med at blokere fortovet. Lad der altid være i hvert fald to meters plads rundt om dig og pas på, at du ikke blokerer for fodgængere. Dårligt parkerede køretøjer bliver meget nemt til ulykker.

Spær ikke for adgang til noget. Det samme gælder for alle andre køretøjer. Vi skal passe på med ikke at blokere for adgang til garager, busstoppesteder, butikker, metrostationer, osv.

Vær ikke i vejen for trafikken. Husk at tjekke, at din parkering ikke forstyrrer andre. Lad være med at parkér, hvor du er i vejen for andre køretøjer og tjek, at veje, cykelstier og fodgængerovergange stadig er frit tilgængelige.

Brug støttebenet. Vær sikker på, at løbehjulet bliver stående. Et væltet løbehjul kan være til gene for gangbesværede og folk med nedsat syn.

Lær, hvor parkeringszonerne er, med appen. Appens parkingzoner er forskellige fra by til by. Lær zonerne at kende, før du kører afsted, og planlæg, hvor du skal parkere ud fra dem.

Sådan, nu er du et af de gode af slagsen!

Rapportér et Voi-løbehjul

Hvis du har set et Voi-løbehjul eller en af vores el-cykler et forkert sted, så rapportér det her. Din rapport kommer direkte til Vois operations team, så vi kan løse problemet hurtigst muligt.

RAPPORTÉR NU

Alle nyder godt af god parkering

Hver by har sine egne udfordringer og muligheder hvad angår transport, og vi tilpasser vores services, så det passer til den enkelte by. Vi belønner god adfærd (når det er muligt) og tilføjer parkeringsstativer, hvor vi kan. Læs mere om det på vores blog.